Sagen kort
I 2014 var vores klient og en lærer på gåtur uden for skolens rammer sammen med andre elever og en anden lærer. Vores klient var elev på skolen og var på daværende tidspunkt lige fyldt 12 år.
På gåturen udspillede der sig en episode mellem den ene lærer og eleven, idet læreren tog fat i vores klient for at få ham med tilbage på skolen, hvilket vores klient reagerede fysisk på.
Den voldelige episode medførte, at læreren blev sygemeldt i maj 2015 – ca. 1 år efter hændelsen. Læreren modtog erstatning ad to omgange fra Erstatningsnævnet, i første omgang med ½ erstatning, blandet som følge af, at der var forløbet ca. 1 år fra hændelsen til læreren blev sygemeldt, ligesom det fremgik af lærerens sygejournal, at sygemeldingen var grundet stress.
Sagen blev ligeledes forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som anerkendte skaden som en arbejdsskade, da Styrelsen fandt, at skaden i form af PTSD var forårsaget af hændelsen i 2014.
På baggrund heraf traf Erstatningsnævnet en ny afgørelse, hvorefter den skadevoldende adfærd fandtes at være en overtrædelse af straffeloven, og at læreren derfor var berettiget til svie og smerte samt advokatomkostninger.
Sagen blev anlagt for byretten den 2. oktober 2020. Sydøstjylland fremsatte i den forbindelse krav om regresbetaling mod vores klient for erstatningen udbetalt af Erstatningsnævnet i henhold til offererstatningsloven.
Spørgsmålet var således, om regreskravet kunne gøres gældende over for vores klient – nu ca. 8 år efter hændelsen.
Byrettens afgørelse
Vi gjorde i sagen gældende, at vores klient skulle frifindes.
Byretten anførte, at læreren ikke havde afgivet forklaring i retten, og udsagnet om episoden alene var gengivet af tredjemand. Retten fandt på denne baggrund ikke, at der – mod vores klients modstridende forklaring – kunne siges at være det fornødne grundlag for at lægge vægt på de beskrivelser af hændelsen, som lå til grund for sagen. Derudover fandt retten det uoplyst, hvornår og hvorledes lærerens symptomer var opstået og havde udviklet sig, idet læreren først ca. 1 år senere blev sygemeldt.
På denne baggrund fandtes det ikke godtgjort, at den af vores klient udøvede vold mod læreren, forelå i et sådant omfang, at denne episode medførte, at læreren 1 år senere måtte sygemeldtes.
Byretten frifandt herefter vores klient.
Landsrettens afgørelse
Sydøstjyllands Politi ankede efterfølgende byrettens afgørelse og nedlagde igen påstand om regresbetaling af erstatningen.
Vi gjorde i sagen gældende, at byrettens afgørelse skulle stadfæstes – og at vores klient dermed skulle frifindes.
Landsretten fastslog, at der fandtes at foreligge en strafovertrædelse for hændelsen. Derudover fandt landsretten, at på baggrund af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og efter de lægelige oplysninger i øvrigt, måtte det anses for værende mere sandsynligt, at lærerens diagnose med PTSD ikke ville være indtrådt uden handlingen i 2014. Derfor måtte skades anses for forårsaget af vores klient, og der forelå derfor et erstatningsansvar.
Dog sluttede landsretten ikke her. Landsretten fandt ligeledes efter sagens omstændigheder, herunder omstændighederne omkring handlingen og dennes beskaffenhed, at vores klients erstatningsansvar efter en samlet vurdering helt skulle bortfalde, jf. erstatningsansvarslovens § 24 a.
Landsretten tog således vores nedlagte påstand om stadfæstelse til følge, og vores klient blev dermed frifundet.
Sagen blev ført af advokat Kim Stensgård.