Hvad er bobestyrerbehandling?
Bobestyrerbo er en skifteform, hvor en professionel bobestyrer sørger for at skifte boet efter afdøde.
Bobestyrerbehandling skal finde anvendelse, såfremt én af betingelserne er opfyldt, herunder:
- Arvingerne kan ikke blive enige om skifteform
- Én af arvingerne anmoder om det
- Dødsboet er insolvent
- Der er ikke mindst én arving, der er solvent
- Afdøde har bestemt i et testamente, at dødsboet skal skiftes ved bobestyrer
- Der er usikkerhed om, hvem der er arvinger i boet
- Skifteformen er ikke bestemt inden for rimelig tid
Såfremt én af ovenstående forhold gør sig gældende, behandles boet som bobestyrerbo – der vil i så fald være tale om pligtmæssig bobestyrerbehandling. Det betyder, at skifteretten har kompetencen til at udlevere boet til behandling ved en autoriseret bobestyrer, eller af en, i afdødes testamente, angivet bobestyrer. Bobestyreren vil ved boets udlevering sørge for, at behandlingen sker i overensstemmelse med loven, herunder alle praktiske forhold i forbindelse med dødsbobehandling samt at alle frister overholdes.
Det bemærkes, at et dødsbo dog ikke kan behandles ved bobestyrer, såfremt skifteretten beslutter, at boet skal afsluttes med boudlæg – eller hvis den længstlevende ægtefælle ønsker og har ret til at sidde i uskiftet bo eller som ægtefælleudlæg.
Hvilke opgaver skal bobestyreren varetage?
Skifteretsattesten
Når skifteretten har truffet beslutning om, at boet udleveres til behandling ved en bobestyrer, gennemføres denne beslutning ved udstedelse af skifteretsattesten. Skifteretsattesten giver herefter bobestyreren legitimation til at tegne boet og repræsentere boet i retssager.
Indkaldelse til bomøde
Typisk vil bobestyreren indkalde boets arvinger til et møde, hvor bobestyreren vil klarlægge dødsbobehandlingens forventede forløb og afslutning. Efterfølgende vil arvingerne løbende blive orienteret om alle væsentlige beslutninger i boet.
Sikring af boets aktiver
Efter boets udlevering står bobestyreren for at boets aktiver sikres mod uberettigede dispositioner. Eksempelvis vil bobestyreren tinglyse skifteretsattesten på boets faste ejendom, såfremt der er en sådan i boet.
Indrykning af proklama
Bobestyreren forestår får indrykning af proklama i Statstidende, således boets eventuelle kreditorer har mulighed for at anmelde deres krav i boet. Proklamafristen udløber som udgangspunkt efter 8 uger, hvorefter krav vil prækluderes. Bobestyreren vil herefter undersøge grundlaget for de anmeldte fordringer, herunder hvorvidt disse fordringer og krav bør anerkendes.
Udarbejdelse af åbningsstatus
Ved proklamafristens udløb udarbejder bobestyrer en åbningsstatus, der indeholder en fortegnelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Denne åbningsstatus tilsendes arvingerne, skifteretten og SKAT.
Boets afslutning – Boopgørelsen
I forbindelse med boets afslutning vil bobestyreren udarbejde en boopgørelse, hvoraf bl.a. en redegørelse om boets behandling, om arveforholdene samt opgørelse over boets aktiver og passiver mv. vil fremgå. Når boet behandles ved bobestyrerbo er den seneste skæringsdag, der kan anvendes i boopgørelsen, 2 årsdagen fra dødsfaldet. Såfremt boets forhold medfører, at boet ikke kan opgøres endeligt inden for skæringsdagen, skal bobestyreren meddele samt redegøre for baggrunden herfor til skifteretten. Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor boets ejendom ikke kan sælges. Herefter har skifteretten kompetence til at bestemme, at skæringsdagen skal udskydes.
Boopgørelsen skal efterfølgende fremlægges til godkendelse på et afsluttende obligatorisk bomøde.
Evt. selvangivelse
Det bemærkes, at såfremt boet er skattepligtigt – i henhold til dødsboskatteloven – vil bobestyreren udarbejde en selvangivelse, der indleveres sammen med boopgørelsen.