Hos ditAdvokathus anbefaler vi altid, at du rådfører dig med en boligadvokat i forbindelse med et boligkøb.
Ejendomsmægleren er sælgers repræsentant
En boligadvokat er en uafhængig juridisk rådgiver, som er specialiseret med handel af fast ejendom. Ved køb af fast ejendom, er ejendomsmægleren sælgerens repræsentant. Det vil sige, at dine interesser, som køber, ikke i samme grad bliver varetaget. Derfor kan det være fordelagtigt at have en boligadvokat som din sparringspartner og juridiske rådgiver, der alene varetager dine interesser.
Bevar overblikket
Købsaftalen med bilag vil ofte udgøre mange sider tilsammen. Det gør også, at handlens dokumenter er omfattende – og hertil kommer en kompleks handelsproces. En boligadvokat vil sikre en gennemgang af købsaftalen med bilag samt alle forhold og faldgruber, der kræver en vis erfaring for ikke at overse. Dermed sikres det, at alt er som det skal være – og du kan føle dig tryg.
Husk advokatforbeholdet i købsaftalen
Det er vores klare anbefaling, at du inden underskrivelsen af købsaftalen sikrer, at der er indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen. En sådan klausul vil ikke automatisk være indeholdte i aftalen, hvorfor du selv skal sørge herfor.
Med et advokatforbehold er købet betinget af advokatens godkendelse af handlen. Det vil sige, at du og din advokat, efter underskrivelsen af købsaftalen, har en frist til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til aftalen – eller fortryde handlen.
Er der ikke indføjet et advokatforbehold i købsaftalen, kan du alene træde tilbage fra aftalen ved at bruge den lovbestemte fortrydelsesret. Denne indebærer, at du skal betale en godtgørelse på 1 % af købesummen til sælgeren. Advokatforbeholdet sikrer, at du kan fortryde handlen uden at skulle betale denne godtgørelsessum.
Boligadvokatens professionsansvar
Hvis du vælger at lade en boligadvokat bistå dig i forbindelse med handlen, vil advokaten være underlagt et professionsansvar. Det vil sige, at ansvaret overgår til advokat, der bliver ansvarlig, såfremt advokaten overser vigtige forhold i handlen – der dog yderst sjældent er tilfældet. Det vil i sådanne tilfælde være advokatens lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker, et eventuelt tab.
Kontakt os
Går du med overvejelser om at købe bolig, er du velkommen til at kontakte ditAdvokathus på 97 32 09 99 eller udfyld vores kontaktformular her. Vi er dine lokale advokater i Ringkøbing, Skjern og omegn.