“Would you rather live as a monster or die as a good man?”
Ovenstående citat stammer fra filmen Shutter Island. Dette vil jeg komme tilbage til.
Siden covid-19 lukkede Europa ned, og dermed også europæisk fodbold, har det været diskuteret, hvordan de europæiske ligaer skulle afsluttes. Hvem skulle kåres som mester, hvem skulle rykke ned, og hvem skulle spille europæisk i næste sæson – skulle ligaerne spilles færdig, skulle så mange kampe som muligt afvikles, eller skulle de afgøres ved skrivebordet med eller uden vinder?
Sportsretligt og -politisk – og desværre også økonomisk – er spørgsmålet interessant.
Selv har jeg været en aktiv del af disse drøftelser af flere grunde. Dels i Divisionsforeningen på vegne af Ringkøbing IF, hvis fremtid i 2. Division afhænger direkte heraf, dels som advokat med speciale i sportsrets, men også som menig fodboldfan gennem mange år.
I Danmark er den officielle holdning fra Divisionsforeningen (som administrerer den professionelle fodbold i Danmark), at Superligaen og NordicBet Liga (1. Division) skal spilles færdig, såfremt det er muligt. Dette er en holdning, som alle, jeg har drøftet sagen med, bakker op om, inklusiv jeg selv. Sæsonen skal afgøres på fodboldbanen, ikke bag skrivebordet. Nedenstående vedrører alene den situation, hvor alle de resterende kampe i sæsonen ikke kan færdigspilles.
For 2. Division – hvor Ringkøbing IF er placeret – er planen dog, at sæsonen afsluttes senest den første uge i juli med afvikling af flest mulige kampe frem til da. I skrivende stund vil man i bedste fald formentlig kun kunne nå at afvikle 5 kampe, startende fra omkring 1. juni. Genoptages professionelt fodbold ikke inden juli, synes holdningen at være, at 2. Division da må afgøres ud fra nuværende stilling midtvejs i sæsonen. Dette er begrundet i de mange amatørspillere i 2. Division, som ikke er bundet af en kontrakt på samme måde som fuldtidsprofessionelle.
Jeg medgiver, at dette er både en praktisk og pragmatisk løsning, og planlægningen er udført af yderst kompetente folk i Divisionsforeningen. Løsningen er dog efter min mening ikke den sportslige korrekte løsning. Flere af mine kollegaer inden for sportsretten har desuden kritiseret løsningen juridisk, hvilket jeg dog ikke vil behandle nærmere her. Overordnet kan det dog siges, at der i internationale og nationale fodboldlove ikke eksisterer regler, der tager højde for en situation som den nuværende, hvor alle sæsonens kampe ikke kan færdigspilles.
At dette spørgsmål har fået de fleste fodboldinteresserede op af stolen skyldes, at sportens fairness og ånd bliver indbegrebet af diskussionen; for hvad er egentlig mest fair, 1) at afslutte sæsonen til planlagt tid den 30. juni 2020 med de kampe, der kan nås, 2) at afvikle alle kampe og blot rykke den dato, der traditionelt afslutter en sæson (30. juni), 3) eller vedtage, at covid-19 er en så ekstraordinær omstændighed, at nuværende sæson annulleres, så ingen vinder kåres og ingen rykker ned.
Mange har talt for løsning nummer 3, men ingen lande har indtil nu turdet at træffe den skelsættende beslutning – indtil den 24. april 2020, hvor Holland som det første land har meddelt, at sæsonen annulleres. Duksen Ajax bliver ikke mester, og ingen rykker ned eller op. Når covid-19 er overstået, startes der forfra.
At ligaerne nu ser ud til at blive afgjort på forskellige måder og på forskellige tidspunkter kommer til at medføre problemer i forhold til spillernes skift af klub – særligt mellem landene – samt forskellig baggrund for klubbernes kvalifikation i næste sæson til de europæiske supertankere, Champions League og Europa League.
Jeg kunne ønske, at det europæiske fodboldforbund, UEFA, turde at udstikke en klar fælles kurs til medlemslandene, og i den forbindelse turde træffe samme modige beslutning som det hollandske fodboldforbund. Og dette skulle ikke alene gælde for de bedste rækker i hvert land. Fodbolden er et økosystem, som er forbundet fra Superligaen til serie 6. Men også landene i mellem eksisterer et økosystem i kraft af de europæiske turneringer. Man kan ikke begynde at behandle rækkerne og landene uens.
Jeg har derfor svært ved at forestille mig, at UEFA kan blive ved med at forholde sig så passive som indtil nu og ikke træffe en afgørelse. UEFA er nødt til at udvise sportslig omhu og træffe de beslutninger, som vil gavne UEFA og dermed medlemslandende bedst mulig på længere sigt.
Såfremt det ikke er praktisk muligt at færdiggøre fodboldsæsonen i alle europæiske lande, bør UEFA følge Hollands sportslige og modige beslutning om at annullere sæsonen og starte forfra i sæsonen 2020/2021.
Når man ikke allerede har truffet en beslutning i stil med det hollandske fodboldforbunds, så skyldes det først og fremmest de TV-aftaler, som er indgået, og som bidrager til primært til største klubbers økonomi. Der hviler et stort ansvar på såvel TV-selskaberne og fodboldforbundene på at finde en sportslig løsning, som også er økonomisk forsvarlig.
Sportens integritet kommer i første række, lukrative TV-aftaler i anden række. Vi skal ikke begynde at afslutte sæsonen halvt færdigspillet, hvor duksen endnu ikke matematisk har sikret sig mesterskabet, og hvor nedrykningskandidaterne stadig kæmper til det sidste for at overleve. Det vil være i strid med sportens ånd. Det vil være forkert at føre turneringen videre ud fra primært et økonomisk synspunkt fremfor et sportsligt.
Såfremt en kamp afbrydes af uvejr, er det normen, at kampes genstartes en anden dag. Ikke at det hold, som måtte føre på tidspunktet for afbrydelsen kåres som vinder. På samme måde bør en afbrudt sæson også genstartes, såfremt den ikke kan spilles færdig.
UEFA bør ligesom Leonardo DiCaprio i slutningen af ovennævnte film stille sig selv spørgsmålet “Would you rather live as a monster or die as a good man” –
1) Bør fodboldsæsonen 2019/2020 afsluttes til tiden med nuværende stilling og uden alle kampe færdigspilet, eller 2) bør sæsonen spilles færdig, alternativt annulleres, således at de enkelte klubbers sportslige fremtid ikke afgøres af covid-19 men inde på fodboldbanen.”