Sagen omhandlede en kvinde, der ønskede at give pengegaver til sine børn, børnebørn og oldebørn i henholdsvis 2014 og 2015. De beløb, som var tiltænkt hver person, oversteg ikke afgiftsgrænsen.
Problematikken opstod, da overførslerne af pengebeløbene skete som ét samlet beløb til hver af begge døtre i 2014 og i 2015. Dette gjorde, at døtrene modtog et pengebeløb, som lå betydeligt over afgiftsgrænserne for de nævnte år.
Dog blev der i forbindelse med overførslerne oprettet gældsbreve til børnebørnene og oldebørnene, som var et udtryk for en faktisk låneforpligtelse for hver af døtrene. Det vil sige, at det af gældsbrevene fremgik, at døtrene skyldte kvindens børnebørn og oldebørn de penge, som svarede til et afgiftsfri beløb.
SKAT vurderede, at der var tale om en omgåelse af gaveafgiftsreglerne, hvorfor døtrene blev pålagt at betale afgift.
Sagen kom efterfølgende for Landsskatteretten, der ikke anså det som værende en omgåelse af afgiftsreglerne. Retten anså det derimod for godtgjort, at døtrene havde modtaget et gavebeløb under afgiftsgrænsen, imens de overskydende beløb var tilgået døtrene som reelle lån, hvorved disse ikke var skatte- eller afgiftspligtige.