Selskabsformer og skatteforhold: Hvad du skal vide

Som virksomhedsejer er det vigtigt at forstå forskellige selskabsformer og deres skatteforhold. Her er en oversigt over de mest relevante emner:

Hvad er forskellen mellem enkeltmandsvirksomhed og selskab?

En enkeltmandsvirksomhed og et selskab er to forskellige juridiske enheder med forskellige juridiske strukturer, ansvarsforhold og skattemæssige konsekvenser.

En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, hvor en enkelt person ejer og driver virksomheden alene. Virksomheden er ikke en selvstændig juridisk enhed, og ejeren hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Det betyder, at ejeren har personligt ansvar for eventuelle tab og gældsforpligtelser. Enkeltmandsvirksomheder er typisk mindre virksomheder, og ejeren har fuld kontrol over driften og beslutninger i virksomheden. Skattemæssigt er enkeltmandsvirksomheder beskattet som personlig indkomst hos ejeren.

Et selskab er en selvstændig juridisk enhed, hvor ejerskabet er fordelt mellem flere personer eller enheder. Selskabet er ansvarligt for egne forpligtelser, og ejerne hæfter kun med den kapital, de har investeret i selskabet. Selskaber kan have forskellige juridiske strukturer, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, og kommanditselskaber, som alle har forskellige krav til stiftelse, ledelse, og regnskabsaflæggelse. Skattemæssigt beskattes selskaber separat fra ejerne, og der gælder forskellige skatteregler afhængigt af selskabets type og størrelse.

Generelt kan man sige, at en enkeltmandsvirksomhed er mere enkel at drive og administrere, men ejeren bærer også en større personlig risiko i forhold til virksomhedens forpligtelser og eventuelle tab. Et selskab kan give bedre beskyttelse af ejernes personlige formue og større muligheder for at tiltrække kapital og ekspandere, men kræver også mere formel stiftelse og ledelse.

2. Hvad er forskellige selskabsformer, og hvordan adskiller de sig?

Der er flere forskellige selskabsformer, som adskiller sig fra hinanden på forskellige måder. De mest almindelige selskabsformer i Danmark er:

Enkeltmandsvirksomhed: En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, hvor der kun er én ejer, som hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Der er ingen adskillelse mellem ejerens personlige og virksomhedens økonomi.
Anpartsselskab (ApS): Et ApS er et selskab med begrænset ansvar, hvor ejerne (anpartshaverne) kun hæfter med den kapital, de har indskudt i selskabet. Der skal som minimum indskydes 40.000 kr. i selskabet ved stiftelse. Der er krav om at have en bestyrelse og en revisor.
Aktieselskab (A/S): Et A/S er ligesom et ApS et selskab med begrænset ansvar, men med en højere minimumskapital på 400.000 kr. Der er krav om at have en bestyrelse og en revisor.
Kommanditselskab (K/S): Et K/S er et selskab, hvor der er mindst én komplementar, der har ubegrænset personligt ansvar for selskabets forpligtelser, og mindst én kommanditist, der kun hæfter med den kapital, de har indskudt i selskabet.

Forskellen mellem de forskellige selskabsformer ligger primært i krav til kapital, ansvar og ledelse. Enkeltmandsvirksomheder er nemme og hurtige at etablere og kræver ikke nogen særlig kapital, men har ubegrænset personligt ansvar. Selskabsformer som ApS og A/S kræver en større kapital, men har begrænset ansvar. K/S er en form, hvor der kan være både personligt ansvarlige og ansvarlige med begrænset ansvar. IVS er en nyere selskabsform med mindre krav til kapital.

3. Hvilke skatteforhold gælder for de forskellige selskabsformer?

De forskellige selskabsformer har forskellige skattemæssige regler og krav til indberetning. Her er en kort oversigt over skatteforholdene for de mest almindelige selskabsformer i Danmark:

Enkeltmandsvirksomhed: En enkeltmandsvirksomhed beskattes som personlig indkomst hos ejeren, og der betales dermed personskat af overskuddet. Der skal betales moms, hvis omsætningen er over en vis grænse.
ApS (Anpartsselskab): Et ApS beskattes som et selvstændigt skattesubjekt, og der betales selskabsskat af overskuddet. Hvis der udbetales udbytte, skal det beskattes som aktieindkomst hos aktionærerne.
A/S (Aktieselskab): Et A/S beskattes på samme måde som et ApS, men har også mulighed for at udstede aktier og dermed tiltrække eksterne investorer.
K/S (Kommanditselskab): Et K/S er en selskabsform, hvor der er mindst en komplementar, der hæfter personligt, og mindst en kommanditist, der kun hæfter med sin kapital. Kommanditisterne beskattes som personlig indkomst af deres andel af overskuddet, mens komplementaren beskattes som selvstændigt skattesubjekt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skatteforholdene kan variere afhængigt af selskabsform, størrelse og andre faktorer, og det er derfor vigtigt at søge professionel rådgivning.

4. Hvordan vælger man den rigtige selskabsform for sin virksomhed?

Valg af den rigtige selskabsform for en virksomhed er vigtigt, da det kan have konsekvenser for både virksomhedens skatteforhold, ledelsesstruktur og personlige hæftelse for selskabets forpligtelser. Derfor er det vigtigt at overveje nøje, hvilken selskabsform der er den mest hensigtsmæssige.

Når man skal vælge selskabsform, er det vigtigt at overveje følgende:

Personlig hæftelse: Ønsker man at have personlig hæftelse for virksomhedens forpligtelser, eller ønsker man at begrænse sin hæftelse til selskabskapitalen?
Ledelsesstruktur: Hvordan skal ledelsen af virksomheden være struktureret? Skal der være en enkelt person med alt ansvar, eller skal der være flere personer med forskellige ansvarsområder?
Skatteforhold: Hvilken selskabsform giver den mest gunstige skattebehandling?
Finansiering: Hvordan skal virksomheden finansieres? Skal man optage lån, eller skal man tiltrække investorer?

Når man har overvejet disse faktorer, kan man vurdere, hvilken selskabsform der passer bedst til ens virksomhed. Det kan være enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab (ApS), aktieselskab (A/S) eller andre mere specielle selskabsformer. Det er vigtigt at overveje de forskellige fordele og ulemper ved hver selskabsform, herunder hæftelse, skatteforhold, ledelsesstruktur og finansiering.

5. Hvordan opretter man et selskab, og hvad er kravene til registrering?

Når man ønsker at oprette et selskab, skal man først og fremmest beslutte sig for hvilken selskabsform, man ønsker at benytte sig af. Der findes forskellige selskabsformer i Danmark, som hver har sine egne krav til registrering. De mest almindelige selskabsformer er anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S).

For at oprette et ApS eller A/S skal man følge disse trin:

Beslut selskabets navn: Det er vigtigt at vælge et navn, som ikke allerede er optaget og som ikke er forveksleligt med andre navne på markedet.
Udarbejd vedtægter: Vedtægterne er en juridisk bindende aftale mellem ejerne og beskriver blandt andet selskabets formål, kapitalgrundlag, bestyrelse, revision og eventuelle vedtægtsændringer.
Indskyd kapital: Et selskab skal have en minimumskapital på 40.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S. Kapitalen kan enten indskydes kontant eller i form af aktiver.
Opret en bankkonto: Selskabet skal have en separat bankkonto, hvor kapitalen indskydes og hvor alle indtægter og udgifter i selskabet håndteres.
Registrer selskabet: Selskabet skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, Virk.dk. Her indsender man et stiftelsesdokument, som indeholder oplysninger om selskabets navn, adresse, kapital og bestyrelse. Herefter indbetaler man registreringsgebyr.

Det er en god idé at søge professionel rådgivning fra en advokat eller revisor, når man ønsker at oprette et selskab. De kan hjælpe med at sikre, at alle juridiske krav overholdes, og at processen forløber korrekt.

Som advokatfirma har vi stor erfaring med rådgivning inden for selskabsret og skatteforhold. Kontakt os for mere information eller hjælp med din virksomhed.