Arveregler – hvem arver dig, og hvad koster det?

Hvis du ikke har lavet testamente, bestemmer arveloven, hvem der arver dig – ikke dig selv. For mange kommer det bag på, hvor lidt indflydelse man reelt har, når ingenting er skrevet ned. Nedenfor gennemgår vi de regler, vi oftest bliver spurgt om: hvem arver i hvilken rækkefølge, hvad sker der, hvis du er gift, og hvor meget skal dine arvinger betale i boafgift.

Vil du sikre dig, at det bliver dine egne ønsker – og ikke kun loven – der afgør, hvem der arver dig? Så er et testamente vejen frem. Men selv uden testamente er det godt at kende reglerne.

Hvordan fordeles arven efter mig?

Hvis du ikke har lavet testamente, fordeles arven efter dig efter reglerne i Arveloven. Nedenfor gennemgår vi nogle af de centrale regler i Arveloven og de typiske spørgsmål vi møder. Vi anbefaler altid at man tager stilling til hvem man ønsker der skal arve og får det skrevet ned i et Testamente. Således opstår der ikke uoverensstemmelser og vanskeligheder når de efterladte står midt i sorgen.

Arveloven opdeler de legale arvinger i tre arveklasser. Kun hvis der ikke findes arvinger i den første arveklasse, går arven videre til den næste. Findes der arvinger i 1. arveklasse, arver personer i 2. og 3. arveklasse derfor ikke. Arveklasse 1. (livsarvinger) Livsarvinger arver som udgangspunkt lige meget hver, medmindre andet er fastlagt i testamentet.

1. Arveklasse: Børn, Børnebørn, Oldebørn, Tipoldebørn

Disse kaldes livsarvinger. Livsarvinger er tvangsarvinger og har som udgangspunkt ret til tvangsarv, hvilket ikke kan fraviges ved testamente.

Eksempel 1: En ældre mand, M, går bort og efterlader sig en arv på 1 mio. kr. M har to børn, B1 og B2, fra et tidligere ægteskab. I dette tilfælde vil B1 og B2 være M’s livsarvinger og dermed arve 500.000 kr. hver, idet de skal dele arven lige mellem sig.

Eksempel 2: En ældre kvinde, K, går bort og efterlader sig en arv på 1 mio. kr. K har to børn fra et tidligere ægteskab, B1 og B2. B1 er tidligere gået bort men har efterladt sig børnene P og D. Dette er altså K’s børnebørn. B2 er stadigvæk i live.

K’s livsarvinger er dermed B2 samt B1’s efterkommere (P og D), der indtræder i B1’s sted. Altså vil B2 arve 500.000 kr., P arver 250.000 kr. og D arver 250.000 kr.

2. Arveklasse: Forældre, Søskende, Niecer og nevøer

Disse arver dog kun hvis deres forældre (afdødes søskende) er død.

Eksempel 1: En ugift mand, M, går bort og efterlader sig en arv på 1 mio. kr. M har ingen børn eller andre livsarvinger. Hans far er død, men hans mor lever fortsat. M har desuden en søster, S. Da M ikke efterlader sig livsarvinger, går arven til 2. arveklasse. M’s mor arver 500.000 kr. Den anden halvdel af arven ville være tilfaldet M’s far. Da faren er død, overtager søsteren S sin fars arvelod. Mor arver derfor 500.000 kr., og søsteren S arver 500.000 kr.

3. Arveklasse består af Bedsteforældre, Mostre, morbrødre, fastre og farbrødre (ved repræsentation af afdødes bedsteforældre)

Eksempel 1: En ugift mand, M, går bort og efterlader sig en arv på 1 mio. kr. M har ingen ægtefælle, ingen børn, ingen forældre og ingen søskende. M’s morfar og mormor er begge døde, men de havde to børn, M’s moster og morbror. På farsiden lever både M’s farmor og farfar. Da der hverken findes arvinger i 1. eller 2. arveklasse, går arven til 3. arveklasse. Den ene halvdel af arven går til mors slægt, og den anden halvdel går til fars slægt. På morsiden deles de 500.000 kr. mellem mosteren og morbroderen. På farsiden deles de 500.000 kr. mellem farmor og farfar. Arven fordeles derfor således: Moster arver 250.000 kr. Morbror arver 250.000 kr. Farmor arver 250.000 kr. Farfar arver 250.000 kr.

Hvad hvis jeg har en ægtefælle?

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og livsarvinger vil processen se således ud: Først deles ægtefællernes fælles formue ved en bodeling. Herefter er det kun afdødes del af formuen, der indgår i dødsboet og skal fordeles som arv. Når den afdøde både har en ægtefælle og livsarvinger, arver den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt 50 % af dødsboet, mens livsarvingerne deler de resterende 50 %.

Der gælder dog undtagelser. Har ægtefællerne aftalt særeje, kan bodelingen og arvens fordeling se anderledes ud. Tilsvarende kan den efterlevende ægtefælle i visse tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at arven til livsarvingerne som udgangspunkt først udbetales, når det uskiftede bo senere skiftes. Endelig kan arvens fordeling ændres ved et gyldigt testamente. Et testamente kan dog ikke fratage ægtefællens og livsarvingernes ret til tvangsarv, men kun disponere over den del af arven, der overstiger tvangsarven.

Såfremt den afdøde efterlader sig en ægtefælle, men ingen livsarvinger, er udgangspunktet, at ægtefællen arver hele dødsboet. Der kan dog gælde undtagelser. Har afdøde oprettet et gyldigt testamente, kan en del af arven være testamenteret til andre personer eller organisationer. Har ægtefællerne desuden aftalt særeje, kan det have betydning for, hvilke aktiver der indgår i dødsboet og dermed for den samlede arvefordeling.

Boafgift – hvad koster det dine arvinger at arve?

Når arven er fordelt, skal der som udgangspunkt betales boafgift af dødsboet, før arven kan udbetales. Boafgift hedder tidligere “arveafgift” – begrebet bruges stadig i daglig tale, men den korrekte, gældende betegnelse er boafgift.

Satserne afhænger af, hvor tæt arvingen står på afdøde:

• Ægtefæller og samlevende: ingen boafgift, uanset beløbets størrelse.
• Børn, stedbørn, adoptivbørn og deres efterkommere, samt forældre: 15 % boafgift af det, der overstiger bundfradraget.
• Andre arvinger (for eksempel søskende, niecer, nevøer eller venner): 15 % boafgift plus 25 % tillægsboafgift – samlet omkring 36,25 %.

I 2026 er bundfradraget 392.300 kr. pr. dødsbo. Der betales altså først boafgift af den del af arven, der ligger over dette beløb. Skiftes et uskiftet bo ved den længstlevende ægtefælles død, gives der to bundfradrag.

Sådan beregnes boafgiften

1. Bundfradraget på 392.300 kr. (2026) trækkes fra dødsboets samlede nettoværdi.
2. Af det overskydende beløb beregnes 15 % i boafgift for alle arvinger, undtagen ægtefæller.
3. For fjernere arvinger lægges yderligere 25 % tillægsboafgift oveni det beløb, der er tilbage efter boafgiften.

Boafgiften indberettes og betales som en del af boopgørelsen til skifteretten – du skal ikke selv indberette den som privatperson.

Testamente – dit værktøj til at bestemme selv

Et testamente kan ikke fjerne livsarvingernes eller ægtefællens tvangsarv, men det kan ændre, hvordan resten af arven fordeles, og det kan i visse tilfælde reducere boafgiften – blandt andet ved at indsætte en velgørende organisation som medarving. Vil du vide, hvordan et testamente konkret vil påvirke netop din situation, er det bedst at få det gennemgået med en advokat.

Ofte stillede spørgsmål om arv – FAQ

Hvad sker der, hvis jeg dør uden testamente? Så fordeles arven automatisk efter arveloven og de tre arveklasser. Dine nærmeste – børn og eventuel ægtefælle – arver først; kun hvis der ingen findes, går arven videre til forældre, søskende og fjernere familie.

Arver samlevende hinanden automatisk? Nej. Samlevende arver ikke hinanden efter arveloven, uanset hvor længe I har boet sammen. Skal I sikre hinanden, kræver det et testamente.

Skal min ægtefælle betale boafgift? Nej. Ægtefæller og registrerede partnere er fuldstændig fritaget for boafgift, uanset arvens størrelse.

Hvor stort er bundfradraget for boafgift i 2026? 392.300 kr. pr. dødsbo. Der betales kun boafgift af den del af arven, der overstiger dette beløb.

Kan et testamente ændre, hvem der arver mig? Ja, til dels. Du kan omfordele arven inden for lovens rammer, men du kan ikke fjerne livsarvingernes eller ægtefællens tvangsarv.

Få hjælp fra en advokat

En advokat med erfaring inden for arv og dødsbobehandling kan hjælpe dig med at forstå, hvordan reglerne rammer netop din familie – og rådgive dig om testamente, særeje og boafgift. Tag en uforpligtende snak med os.