Højesteret har den 28. april 2026 afsagt en principiel dom, der får stor betydning for tusindvis af danskere, som tidligere har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade. Dommen sænker den grænse, der hidtil har afgjort, om man kunne få erstatning, og det betyder, at mange nu bør overveje at få deres sag genoptaget.

Hvad handlede sagen om?

Sagen udsprang af en kvinde, der i april 2000 kom til skade på sit arbejde for en kommune, da hun fik en bils bagsmæk i hovedet og pådrog sig en hjernerystelse, som blev anerkendt som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen vurderede dengang, at hendes erhvervsevnetab lå på 12%, og hun fik derfor afslag på erstatning med henvisning til at erhvervsevnetabet skal være minimum 15% eller derover.

Den hidtidige 15%-grænse

Siden 1978 har praksis været klar. Et tab af erhvervsevne på under 15% har ikke udløst erstatning. Denne “bagatelgrænse” har afskåret rigtig mange skadelidte fra erstatning, selvom de reelt har oplevet en varig indtægtsnedgang som følge af deres arbejdsskade.

Den nye Højesteretsdom

Med dommen fra 28. april 2026 fastslår Højesteret, at tilskadekomne kan have ret til erstatning allerede ved et erhvervsevnetab på blot 5%, såfremt det kan bevises at nedgangen i arbejdsevne er klar og varig. Grænsen på 15% er dermed reelt sænket betydeligt i forhold til den tidligere praksis.

Hvem kan få deres sag genoptaget?

Det kan være relevant for dig at søge om genoptagelse, hvis du tidligere har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, og tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden lå under 15%.

Vær dog opmærksom på forældelse. Du kan ikke søge om genoptagelse, hvis din skade er en arbejdsulykke, der er indtruffet for 30 år siden eller mere. Er der derimod tale om en erhvervssygdom, kan du søge om genoptagelse, uanset hvor længe siden anmeldelsen er, hvis blot sygdommen er anmeldt efter 1978.

Du kan se afgørelsen på en tidligere sag her (Se Sag | AES.dk)

Rådgivning ifbm. Genoptagelse.

Dommen kan medføre genåbning af flere tusinde afgjorte sager og betydelige økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber og arbejdsgivere. For de skadelidte kan den betyde en erstatning, de tidligere fik nægtet. Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at dommen kan medføre bagudrettede krav på erstatning for 10-30 milliarder kroner, ligesom den fremadrettet vil betyde øgede erstatningsudgifter.

Har du, eller kender nogen du, fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade, hvor tabet blev vurderet til mellem 5 og 15%

Så står vi klar til at hjælpe med at vurdere, om der er mulighed for at genoptage afgørelsen.

Kontakt os her – https://ditadvokathus.dk/kontakte-ditadvokathus/