Sportsret

EU-dom underkender FIFAs agentregler

Efter mere end to års ventetid har EU-Domstolen den 16. juli 2026 afsagt dom i sagen C-209/23 (FT og RRC Sports GmbH mod FIFA) om FIFAs Football Agent Regulations (FFAR). Dommen slår fast, at flere centrale regler for fodboldagenter i FFAR — herunder kontaktforbuddet og FIFAs regler om offentliggørelse af honorardetaljer — er i strid med EU-retten. Andre regler, som honorarloftet, skal FIFA kunne begrunde konkret, mens atter andre regler er godkendt. Her får du overblikket:

Baggrunden: Hvorfor sagen har været så længe ventet

Siden FIFA i januar 2023 indførte det nye agentreglement (FFAR) — med bl.a. et dynamisk honorarloft, karensregler for kontakt til allerede repræsenterede spillere og omfattende indberetningspligter til FIFAs platform — har fodboldagenter og deres brancheorganisationer rejst tvivl om reglernes forenelighed med EU’s konkurrenceret og regler om fri udveksling af tjenesteydelser.

Sagen udspringer af en tysk agent (FT) og hans selskab RRC Sports GmbHs søgsmål ved Landgericht Mainz med påstand om, at FIFA skulle forbydes at anvende centrale dele af FFAR. Landgericht Mainz forelagde herefter et samlet spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt art. 101 TEUF (kartelforbuddet), art. 102 TEUF (forbud mod misbrug af dominerende stilling), art. 56 TEUF (fri udveksling af tjenesteydelser) og databeskyttelsesforordningen (GDPR) er til hinder for FIFAs agentregler.

Dommen er den mest markante afklaring af idrættens forhold til EU-retten siden European Superleague-dommen (2023) og FIFA-dommen om transferkompensation (C-650/22, 2024) — og den første, der går FIFA’s FFAR-regler på klingen.

Wouters-testen: Rammen for hele dommen

Nøglen til at forstå dommen er den såkaldte Wouters/Meca-Medina-undtagelse, som EU-Domstolen har udviklet gennem årtier af sportsretlig praksis. Testen indebærer, at et idrætsforbunds regler — selv når de begrænser konkurrencen eller den fri bevægelighed — kan være lovlige, hvis tre betingelser samtidig er opfyldt:

  1. Reglen skal forfølge et alment anerkendt hensyn (et legitimt formål), der ikke er af rent økonomisk karakter (fx beskyttelse af unge spillere, etiske minimumsstandarder eller kontraktstabilitet).
  2. Reglen skal reelt og konsekvent være egnet til at nå dette formål.
  3. Der må ikke findes mindre indgribende midler, der lige så effektivt kunne opnå formålet, og reglen må ikke gå videre end nødvendigt. Den skal være proportionel.

Det centrale fra den dugfriske afgørelse fra Domstolen i C-209/23 er, at rent økonomiske begrundelser aldrig kan bære en begrænsning — hverken under konkurrencereglerne eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. FIFA har i flere af de anfægtede regler primært henvist til at ville afhjælpe “markedssvigt” (informationsasymmetri, forhandlingsvinduer, manglende gennemsigtighed) — og denne begrundelse forkaster Domstolen konsekvent som utilstrækkelig.

Domstolens svar, regel for regel

Domstolen har inddelt FFAR i fem regelkategorier og vurderet hver af dem. Her er resultatet i overskuelig form.

✅ Godkendt i nuværende form

  • Begrænsning af dobbelt- og flerpartsrepræsentation (art. 12, stk. 8-10) — kan begrunde beskyttelse mod interessekonflikter.
  • Licensbetingelser om udelukkelse ved strafferetlige domme og tidligere disciplinære sanktioner (art. 5, stk. 1(a)(ii)-(iii)).
  • Offentliggørelse af agenters navne, klientforhold og eksklusivitet (art. 19, litra a-c) — opfylder GDPR’s krav til berettiget interesse og proportionalitet.
  • Indberetningspligter til FIFAs platform om repræsentationsaftaler, honorarbetalinger og agenturers ejerforhold (art. 16, stk. 2).

⚠️ Skal tilpasses eller afklares konkret

  • Honorarloftet og øvrige vederlagsregler (art. 14 og 15) — FIFAs primære begrundelse (afhjælpning af markedssvigt) er forkastet som rent økonomisk, men et sekundært etisk formål (beskyttelse mod interessekonflikt) kan muligvis bære reglerne. Det er op til den nationale domstol at vurdere proportionaliteten og eventuelle mindre indgribende alternativer.
  • Forbud mod tredjemandsbetaling af honorar (art. 14, stk. 2-3).
  • Licensbetingelser om underkastelse af FIFAs regelsæt, schweizisk ret og CAS’ enekompetence — kan i princippet begrundes i et ensartet globalt retsgrundlag, men skal stadig bestå proportionalitetstesten.

❌ Underkendt — i strid med EU-retten

  • Kontaktforbuddet (art. 16, stk. 1, litra b-c), som forbyder en agent at kontakte en spiller eller klub, der allerede er bundet af en eksklusiv repræsentationsaftale med en anden agent, undtagen i de sidste to måneder før aftalens udløb. Domstolen fastslår, at reglen forfølger et rent økonomisk formål og anvendes inkonsekvent.
  • Fortabelsesreglen ved klubskifte (art. 14, stk. 12, litra a), hvorefter en agent mister retten til endnu ikke forfaldent honorar, hvis spilleren skifter klub før udløbet af ansættelseskontrakten — uanset agentens rolle i det nye skifte. Reglen klassificeres som en konkurrencebegrænsning “efter formål”.
  • Offentliggørelse af sanktioner uden gradering (art. 19, litra d) — kravet om offentliggørelse af enhver sanktion, uanset grovhed og tidsforløb, går videre end nødvendigt.
  • Offentliggørelse af alle transaktionsdetaljer, herunder honorarstørrelser (art. 19, litra e) — strider mod GDPR’s princip om dataminimering.

Hvad betyder dommen for dig som agent?

Dommen ændrer ikke FFAR fra den ene dag til den anden — FIFA har endnu ikke offentliggjort en revideret udgave af reglementet, og de nationale forbund (herunder DBU) håndhæver indtil videre reglerne som hidtil. Men for dig som agent har dommen konkret betydning allerede nu:

  • Kontaktforbuddet kan udfordres. Har du fået — eller risikerer du at få — en disciplinær sanktion for at have kontaktet en spiller uden for det tilladte to-måneders-vindue, har du nu et solidt EU-retligt grundlag for at bestride sanktionen.
  • Fortabt honorar ved klubskifte kan kræves tilbage. Er du blevet nægtet udbetaling af et allerede optjent, men endnu ikke forfaldent honorar, fordi din klient skiftede klub, bør du få vurderet, om kravet kan rejses på ny med henvisning til dommen.
  • Honorarloftet er ikke urørligt — men heller ikke afskaffet. FIFA skal fremover kunne begrunde loftet konkret, og bevisbyrden ligger nu hos FIFA. Det åbner en forhandlingsmulighed, men indebærer ikke, at loftet kan tilsidesættes ensidigt.
  • Offentliggjorte honorardetaljer kan anfægtes. Hvis dine honorarforhold er blevet offentliggjort i strid med dataminimeringsprincippet, kan du overveje at anmode om sletning eller anonymisering.
  • Vær fortsat compliant. Så længe FIFA ikke selv har ændret FFAR, risikerer du stadig en disciplinærsag ved at handle i strid med reglementet — også de dele, der er retligt svækkede. Du skal med andre ord kunne dokumentere og forsvare din sag, hvis FIFA eller dit nationale forbund rejser en sanktionssag.

Dommen er et vigtigt værktøj i den fortsatte udvikling af agentreglerne — men den kræver, at man aktivt påberåber sig den for at få effekt i den konkrete sag.

Har du en verserende sag om honorarloft, kontaktforbud eller en disciplinær sanktion efter FFAR?

ditAdvokathus rådgiver fodboldagenter, klubber og spillere om sportsret og fodboldjura.

Kontakt os for en konkret vurdering af din sag.