Den 1. september 2021 afsagde Højesteret dom i en sag, hvor tvisten omhandlede, hvorvidt udlejers krav, i forbindelse med lejernes fraflytning af lejemålet, var rejst for sent.
Sagen vedrørte to lejere, der opsagde deres lejemål til fraflytning den 31. marts 2017. Det fremgik af lejeaftalen, at lejemålet var nyistandsat ved indflytningen og skulle afleveres nyistandsat.
Af denne grund forestod lejerne istandsættelsen af lejemålet, herunder bl.a. maling. Under et flyttesyn den 17. marts 2017 blev det påpeget, at der skulle males om. Der blev herefter afholdt et nyt flyttesyn den 20. marts 2017, hvor det blev konstateret, at lejernes istandsættelse af lejemålet var utilstrækkeligt, og det blev aftalt, at udlejer skulle forestå istandsættelsen.
Sidst i marts blev udlejeren bekendt med en skjult mangel, som udlejeren reklamerede over for lejerne den 4. maj 2017.
Spørgsmålet var derfor, om udlejerens krav vedrørende yderligere istandsættelsesarbejder var rejst for sent.
Højesteret udtalte, at lejeloven ikke udtrykkeligt regulerer, om der gælder en reklamationsfrist ved skjulte mangler – og hvor lang den er. Dog følger det af forarbejderne til lejeloven, at skjulte mangler skal gøres gældende ”uden ufornødent ophold”. Det vil sige, at hvis en part vil påberåbe sig en mangel, skal den pågældende give sin medkontrahent meddelelse herom uden ugrundet ophold fra det tidspunkt, hvor parten opdagede eller burde have opdaget manglerne.
Udlejer blev bekendt med den skjulte mangel i slutningen af marts, men reklamerede først over for lejerne den 4. maj 2017. I forbindelse hermed anførte Højesteret, at der ikke forelå omstændigheder, der begrundede, at reklamationen ikke var sket tidligere.
På baggrund heraf fandt Højesteret, at udlejeren kravs ikke var rejst ”uden ugrundet ophold”, hvorfor reklamationen var fremsat for sent.
Lejerne skulle derfor ikke betale for udbedring af de skjulte mangler.