Vores klient var ansat som bestyrer på en tidsbegrænset ansættelse fra 1. februar til 30. april 2019, hvorefter ansættelsen blev forlænget yderligere tre måneder uden nærmere skriftlig aftale herom.
Senere i ansættelsesforholdet var arbejdsgiveren af den opfattelse, at vores klient havde forsømt ansættelsesforholdet, hvorfor arbejdsgiveren tilbageholdt vores klients løn for juli 2019.
Spørgsmålet i sagen var derfor, om vores klient i ansættelsesperioden havde misligholdt sit ansvar for at drive forretningen så groft, at vores klient skulle ifalde et erstatningsansvar overfor sin arbejdsgiver, og arbejdsgiveren derfor skulle være berettiget til at tilbageholde lønnen for juli 2019.
Retten fandt, at vores klients dækningsbidrag i ansættelsesperioden var markant lavere end en ellers stabil dækningsbidrag hos den tidligere forpagter af virksomheden. Dog blev der også taget i betragtning, at vores klient havde drevet – for vores klient – en ny forretning.
Under hensyntagen til, at arbejdsgiveren ofte overførte penge til virksomheden, og vores klient efter de første 3 måneders ansættelse blev forlænget, måtte det anses for rimeligt for vores klient at antage, at hun indtil da havde drevet forretningen, som det kunne forventes af hende.
Endvidere blev der af retten lagt vægt på, at vores klient i et vist omfang havde forsøgt at foretage ændringer i varesortimentet og måden at drive virksomhed på.
Ud fra en samlet vurdering fandt retten, at vores klient ikke havde misligholdt ansættelsesforholdet, og derfor ikke var erstatningsansvarlig for det tab, som arbejdsgiveren måtte have lidt.
Vores klient blev således frifundet for det af arbejdsgiveren rejste erstatningskrav på kr. 200.000,00, og arbejdsgiveren blev pålagt at udbetale den manglende løn for juli 2019 med procesrente.
Sagen blev ført af advokat Andreas Leidesdorff.