Da forældrenes forhold gik i stykker, flyttede de to drenge på 4 og 6 år med mor. Faren blev boende i det tidligere fælles hjem. Byretten lagde vægt på, at børnene skulle have bopæl i det tidligere fælles hjem.

Forældrene havde været kærester og havde boet sammen i nogle år. Børnene blev født i 2015 og 2017. Forholdet gik efterhånden dårligt, og moren flyttede fra faren. De to drenge flyttede med hende. Moren og faren blev ved med at ses og blev efter nogle måneder enige om at bo sammen igen i det tidligere fælles hjem.

Der gik dog kun ca. ½ år før forholdet gik helt i stykker. Moren flyttede fra det tidligere fælles hjem og de to drenge flyttede med hende.

I den efterfølgende sag om børnenes bopæl og samvær, ønskede faren, at børnene skulle have bopæl hos ham, men moren ønskede, at børnene skulle have bopæl hos hende, da de var flyttet med hende. Mor ønskede, at børnene skulle have samvær med faren som en 10-4 ordning, så de var på samvær hos far fra torsdag til mandag hver anden uge.

Byrettens dom lød på, at børnene skulle have bopæl hos faren og lagde vægt på, at de to børn havde meget glæde af hinanden og at faren var blevet boende i det tidligere fælles hjem.

Moren ankede dommen til landsretten. Under landsrettens behandling af sagen blev der foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. Moren fastholdt, at børnene skulle have bopæl hos hende, men ændrede sit ønske til samvær til en 9-5 ordning, hvor børnene skulle have samvær med faren fra onsdag til mandag.

Landsretten gav moren medhold. Børnene fik bopæl hos hende, og samvær med faren som en 9-5 ordning.